De Blå Baretter´s Fredsprismedalje
Så er det tid til at søge om Fredsprismedaljen, hvis du ikke allerede har fået den.
Den 10. december 1988 tildelte Nobelpriskomitéen Nobels Fredspris til De Forenede Nationers Fredsbevarende Styrker med motiveringen, ”at prisen er en hyldest til alle, der har tjent organisationen og især til modet og offerviljen hos alle, der har deltaget og fortsat vil deltage i FN´s Fredsbevarende operationer”. På denne baggrund indstiftede FN-Soldaterforeningen De Blå Baretter i 1994 De Blå Baretters Fredsprismedalje, som blev tildelt første gang den 24. oktober 1994. Efter lange forhandlinger med diverse myndigheder lykkedes det i 1995 at få en kongelig approbation af medaljen, så den kan bæres på uniformen. De Blå Baretters Fredsprismedalje tildeles hvert år efter ansøgning, og det er op til den enkelte at ansøge om medaljen, der normalt tildeles lokalt ved arrangementer den 24. oktober. Skal du være med i år, er det tid til at få sendt en ansøgning, som du finder på Danmarks Veteraners hjemmeside danmarksveteraner.dk eller du kan hente Ansøgningsskema i papirudgave her. Skemaet kan også hentes som formularudgave . Der skal betales et administrationsgebyr på 400 kr. Ansøgninger skal fremsendes senest 1. september til: Knud Lund, Møllevej 6, 4700 Næstved
Spørgsmål besvares på telefon 40 79 28 95.